De fleste kender Facebook, og ved, hvad det drejer sig om, men mange ved ikke, at der faktisk er store fordele ved at bruge de sociale medier. De sociale medier giver muligheder for reklame, dialog og samarbejde. Der kan altså være en kæmpe gevinst ved at bruge de sociale medier, og give dig en konkurrencefordel, men det kræver, at du ved, hvad de “kan”, og hvad de står for.
Mange har ikke en strategi for, hvad de skal på de sociale medier, og mange ved ikke, om det overhovedet kan betale sig. Men det kan i den grad betale sig. De sociale medier handler om relationen mellem mennesker, men det handler i lige så høj grad om kommunikationen, og om hvad man lægger “ud” på cyberspace. Det drejer sig om at brande sig selv – og at gøre det på bedste vis.
Derfor giver jeg dig nedenfor en beskrivelse af de sociale medier, og informerer dig, om hvordan du kan bruge dem.
Facebook er det største sociale netværk i verden, og du har sikkert allerede en profil, eftersom der er over 5 milliarder brugere på Facebook. Facebook er først og fremmest et værktøj til at skabe forbindelse mellem relationer, om det er venner, familie, kollegaer eller folk med samme interesser. Men eftersom Facebook er det største sociale netværk i verden, vinder Facebook også frem blandt virksomheder. Virksomheder har Facebook-profiler, hvor de kan profilere sig selv og skabe opmærksomhed omkring deres produkt eller brand. Du kan selv følge virksomheder, grupper, bands, osv., ved at ‘like’ deres side.
Facebook kan og har stort set det hele.
Google+
Google+ er Googles eget sociale medie, og er et socialt netværkssted, hvor man kan interagere socialt mellem Google Plus’ andre funktioner, Gmail, +1 Button og YouTube-kommentarer. Google+ har de basale elementer, som man ser på andre sociale netværkssteder, fx Facebook; et profilbillede, mulighed for at skrive statusopdateringer, og et “om”-afsnit, som beskriver dig og din baggrund. Derudover har Google+ en identitets-service, hvor der automatisk vil blive linket til dine andre sociale netværk og dine blogs.
‘Circles’ er en del af den sociale platform, hvor du kan organisere kontakter i grupper eller lister. Herved kan du dele filer, billeder, etc., med en specifik gruppe.
‘Hangouts’ er gratis video-opkald, hvor du kan føre en samtale med op til 10 mennesker. Du kan desuden downloade forskellige apps, som gør det muligt for dig at dele dokumenter og filer med dem, du taler med.
Instagram er det sociale netværkssted med den største foto-deling. Du kan tage et billede med din smartphone og uploade det til Instagram, hvor du kan føre billedet gennem diverse digitale filtre, så billedet får et helt andet udseende. Ved brug af de såkaldte hashtags kan du poste dit billede i forskellige grupper eller kategorier. Derved kan man gå på opdagelse i hinandens billeder ved hjælp af de forskellige hashtags. Fx kan du søge under hashtagget “christmas”, og så kommer de nyeste billeder frem, hvor hastagget “christmas” indgår. PÅ den måde kan man finde billeder og brugere af Instagram, som man kan ‘følge’. Du kan finde venner på Instagram via Facebook.
Ved uploading af billede på Instagram kan du desuden dele dit billede på andre sociale medier, fx. Facebook, Twitter og Flickr. Instagram er nemt og sjovt. Prøv det!
Pinterest fokuserer på deling af fotos. Du kan betragte det som et værktøj til at finde inspiration eller dele inspiration med andre. Du kan finde eller dele ting, du kan lide, hvorefter du kan vælge funktionen ‘pin it’, så det image kommer på din opslagstavle. Og sådan kan andre finde inspiration på dine opslagstavler.
Du kan tilføje billeder fra nettet, og du kan tilføje pins med dit kamera.
LinkedIn er det erhvervsorienterede sociale netværk, hvor fokus er på at skabe professionelle kontakter og forretningsforbindelser. Mange virksomheder rekrutterer ansatte via LinkedIn. Derfor er det oplysninger om uddannelse, erhvervserfaring, referencer og CV, man kan finde på LinkedIn. Er du jobsøgende er det en god idé at anvende LinkedIn. Du kan søge på ledige stillinger i de forskellige virksomheder og organisationer. LinkedIn er desuden en god måde at fremme din karriere eller forretning.
Du kan vælge at ‘følge’ de virksomheder, som du er interesseret i, eller du kan finde kontakter fra det firma, du gerne vil ansættes i. Du kan også bare skabe forbindelse med klassekammerater, kollegaer, osv. En god feature ved LinkedIn er, at man kan anbefale hinanden. Således kan andre skrive rosende ord om dig og beskrive, hvor god en studiekammerat eller kollega, du er. Anbefalingen er oftest i professionelt øjemed, da den skal få øjnene op på mulige arbejdsrådgivere.
Nu håber jeg, at du er blevet en smule klogere på, hvad de sociale medier er, og hvad de kan bruges til. Jeg vil råde dig til at benytte mindst et par af ovenstående sociale netværk, da det ganske enkelt er en god måde at markedsføre dig eller dit produkt, og det er en god måde at finde potentielle kunder på.
God fornøjelse!
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.