Fotostudie HEY Hillerød
Studie Hey er navnet på mit hjemlige naturstudie, der er beliggende i Studie Hey er navnet på mit hjemlige naturstudie, der er beliggende i kanten af skoven i Hillerød. Her er foto-mulighederne noget nær uendelige, med rig mulighed for at finde det helt rigtige spot til dig og din opgave. Med til studiet hører nemlig min vilde have, min private bolig, mit køkken og mit omfattende regi af baggrunde og rekvisitter, der kan fremmane enhver stemning. Her er højt til loftet i mere end én forstand, og jeg får ofte at vide, at mit studie er både hjemligt, kreativt og hyggeligt. Sådan håber jeg også, at du vil opleve det.
Huset i skovbrynet
Vores arkitekttegnede træhus byder på en lang række muligheder for fotografering. Huset er tegnet ud fra vores specifikke ønsker til rå overflader og lækre lysvinkler, og vi har bevaret mange elementer fra den tidligere skovløberbolig, der lå på grunden. Eksempelvis er de gamle gulvplanker nu en del af vores vægbeklædning i udvalgte rum, hvor de bidrager til en atmosfære, der er lige dele personlig, unik og rustik. Andre vægge er spartlet eller malet så de udgør rå, levende og spændende backdrops.
Desuden byder det på et væld af gode spots til portrætfotografering, fra mit mødelokale med udsigt over skoven til den hyggelige vindueskrog, hvor du kan læne dig tilbage og nyde en tænksom stund.
Den vilde have
Vores have er det, man kalder “vild med vilje”. Den er naturlig, sanselig og foranderlig, og da vi nyder den biodiversitet, det giver, har vi indrettet os med en lang række kroge, der både er gode til en afslappende stund og til fotografering. Vores terrasser og orangeri gør sig særdeles godt til interiør-fotografering, og de mange skjulte hvilesteder er eminente til autentiske og jordnære portrætter.
Haven bidrager desuden med et væld af stauder, grene og græsser, der kan bibringe billederne en god portion friskhed, ro og naturlighed. Og studiets beliggenhed gør også, at vi både kan bringe både skoven og Hillerøds smukke, historiske rammer i spil.
Fotostudie HEY Hillerød
Selskovvej 39
3400 Hillerød
Kørselsvejledning
Har du brug for fotografering lidt tættere på København? Så har jeg også et studie på Amager, der egner sig særligt godt til portrætter.
Studiet, som jeg deler med en håndfuld andre kreative sjæle, er beliggende i en tidslomme af et mekanikerværksted, med alt hvad det indebærer af industrielle og rå detaljer. Med sin salvie-grønne port, gamle lamper og kakler på væggen, har det en ret unik charme. Her er, ligesom i Skovløberboligen i Hillerød, højt til loftet i mere end én forstand. Og metroen går næsten lige til døren.
Studie Hey Amager
Prags Boulevard 49 B2
2300 København S
kørselsvejledning
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.