Som designer og kunsthåndværker, er det altafgørende at vise sine værker og designs. Det gælder både som del af ens portfolio, ansøgninger, hjemmeside og i kontakten til pressen. Når den potientielle kunde ikke kan se værket i virkeligheden – som jo selvfølgelig er det bedste, er fotografiet en af de medier der formidler 3D værker bedst.
Når man lige er blevet færdig som kunsthåndværker eller designer er det måske ikke lige det første man har lyst til at bruge penge på. Jeg kan da huske jeg tænkte ‘Det kan jeg da gøre ligeså godt selv’!
Lad os lave et lille tanke eksperiment. Du har lavet et sindsygt flot værk til en konkurrence. Udvælgelseskomiteen laver bedømmelsen på baggrund af billed materiale og en skriftlig beskrivelse. Der er kommet rigtig mange forslag og de er gode alle sammen. Det er rigtig svært at vælge hvem der skal vinde. Hvis valget stod mellem dit værk, som du selv har fotograferet og en andens, som havde et prof foto, hvem tror du så ville vinde?
Som kunsthåndværkere og designere kender vi vores værker til hudløshed, og derfor kan det være svært selv at fotografere dem. Vi ser simpelthen ikke på værkerne med en udenforståendes øjne. Det gør fotografen. De ser på vores værker med nye øjne og formår at formidle det fra 3D til 2D på en måde vi selv ikke kan – netop fordi vi er farvet af skabelsen og værkets historie. Fotografen formidler vores værker til omverdenen meget bedre end vi selv kan. Det er deres speciale!
Ja, det kan du ret i, men for det første skal de jo ligesom os ikke tage underbetalt og for det andet, så er de pengene du bruger på en fotograf nemt tjent hjem igen!
Så, hvis du overvejer at tage dine fotografier selv, så spørg lige dig selv om du har råd til ikke at blive taget i betragtning når du søger om støtte, ind på messer eller videreuddannelse? Har du råd til at dine kunder klikker væk fra din hjemmeside fordi den ikke ser prof ud? Har du råd til at det er alle dine konkurrenter der kommer i medierne, bare fordi deres billeder er bedre?
Nej, vel!
Sidsel Dorph-Jensen
Smykker og sølvsmed /Designer
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.