Fotograf siden 1996
Når du skal vælge fotograf, oplever du sikkert, at du har mange ønsker, der skal spille sammen; du skal helst helt fra starten føle dig tryg ved, at du har truffet det rigtige valg. Derfor skal du f.eks. være sikker på, at fotografen er professionel i alle led, altid leverer fotos i høj kvalitet, og kan ramme den stil og stemning, der passer til dine ønsker. Jeg er så heldig, at mange af mine nye kunder bliver til stamkunder. En vigtig grund er selvfølgelig, at de er tilfredse med samarbejdet og med resultatet. Men det er også fordi, at fotografering er en tillidssag. Hvad enten du er forfatter, redaktør, firmaejer, blogger, designer, stylist, et bureau eller noget helt andet- så er tilliden til mig som fotograf afgørende for, at du tør overlade roret til mig. Derfor er mine 2 højeste formål at sikre dig, at du altid får skræddersyede kvalitetsfotos, og at du føler dig tryg og i gode hænder fra vores første møde, til du modtager billederne. Det er vigtigt for mig som fotograf at sætte mig ind i dit sted, og at sikre mig, at du har fået den hjælp, du behøver.
Ønsker du:
Så er du det rette sted.
Min særlige profil. Jeg kalder mig gerne fotograf og stylist i én og samme person. Jeg har en baggrund som dekoratør og bruger den aktivt i mine alsidige fotoopgaver. Min baggrund og lange erfaring betyder, at jeg forstår og kan skabe mange forskellige udtryk og stilarter på alt fra bolig/interiørfotos, madfotos og portrætfotos.
Camilla er nok den bedste fotograf jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med. Hun har en bred ekspertise, og samtidig er hun fantastisk dygtig til at tune sig ind på hvad jeg gerne vil have ud af et billede. Hun tager alle mine billeder, både produktfotos og portrætter. Faktisk er det på grund af hendes billeder, at jeg sælger så godt via nettet!
Camilla er en meget kreativ fotograf, der flere gange har bidraget med fotos, der løfter indholdet af vores magasin, Femina – Derudover er hun også meget nem at arbejde med.
Dorthe Kandi – Redaktionschef på Femina/Alller Media A/S
På mange måder synes jeg, at jeg har verdens bedste job. Den ene dag fotograferer jeg måske et stykke gennemtænkt design med perfekt lyssætning, og den næste dag arbejder jeg intenst for at få lys, regi og baggrund til at matche med en netop færdigkreeret ret, i et tæt samarbejde med en kogebogsforfatter. Dagen efter igen kan jeg stå helt opslugt af detaljer og farvesamspil, og style og fotografere til Isabellas forside, eller en boligreportage til Mad&Bolig. Kunderne og opgaverne er mange, og de er meget forskellige. Det kan være alt fra imagebilleder og portrætter i studier, til komplekse opgaver på locations med kunder, stylister, modeller mm. Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg finder glæde i både at fotografere mennesker og produkter. For mig handler det både om respekten og interessen for hver enkelt opgaves helt særlige budskab eller historie, og om at formidle en helt særlig stemning. F.eks. vil jeg altid søge at skabe en god stemning til en portrætfotografering, så kunden kan slappe af; og at skabe den helt rigtige stemning i et interiørbillede ved at bruge virkemidler som lys, perspektiv, vinkel, regi og location. Udover alt det tekniske handler fotografering en hel del om psykologi, salgskundskab, og at være den visuelle formidler. Og så er det utroligt vigtigt at være en dygtig menneskekender. Det giver mig mulighed for at kunne aflæse mine kunders personlighed og ønsker til en portrætfotografering, og til at forstå hvilke virkemidler, der skal til, for at vække folk interesse i reklamer, annoncer m.m. Jeg er drevet af en begejstring for nye udfordringer og nye typer af opgaver. Fotografiet har mangfoldige muligheder, og det pirrer min nysgerrighed at arbejde i så forskellige miljøer og være med til at skabe så forskellige universer; og ikke mindst at høre og forstå historien bag alle de mennesker og produkter, jeg fotograferer.
GemGem
GemGem
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.